Generelle testprincipper

  1. Test viser tilstedeværelsen af fejl
    • Test finder fejl.
    • Test kan ikke vise, at der ikke er fejl, men test kan opbygge tillid til, at applikationen kan håndtere de scenarier, som vi forventer, kan forekomme.

  2. Udtømmende test er umuligt
    • Der er for mange mulige kombinationer og som oftest også begrænset tid og budget.

  3. Tidlig test
    • Testaktiviteter bør starte så tidligt som muligt i systemudviklingens cyklus og bør være fokuseret på definerede formål. Det er bedre at få forståelsen af kravene på plads, inden vi begynder at implementere dem.
    • Fejl fundet tidligt i processen er billigere at rette. En designfejl er fx langt billigere at rette, når du kun har modellen end efter du har implementeret modellen i din applikation. En fejl i forståelsen af kravspecifikationen eller i selve kravspecifikationen koster endnu mere, hvis den ikke fanges, inden udviklingen af applikationen starter. 

  4. Klynger af fejl
    • Driftsafvigelser og de fleste af de fejl, der er fundet ved test forud for frigivelsen ses typisk i den samme del af applikationen. Dette kan være og er ofte et mindre område, der af forretningsmæssige eller tekniske årsager er det mest problematiske. 

  5. Pesticid-paradokset
    • Test bliver “trætte” og ineffektive (når alle kendte fejl er rettet). Det er nødvendigt at opdatere gamle tests og lave nye for at finde flere fejl. Unit tests beholder dog deres værdi, da de samtidig fungerer som dokumentation for kravene og demonstrerer, at applikationen lever op til disse, selv når ny funktionalitet føjes til eller gammel kode omskrives under refactoring. Men hvis kravene opdateres, er det samme også nødvendigt for dine unit tests.

  6. Test er afhængig af sammenhængen
    • Her er vi igen tilbage til en risikovurdering. Sikkerhedskritiske systemer (bør) testes anderledes end forretningssystemer.

  7. Fravær-af-fejl-fejltagelsen 
    • At finde og rette fejl er kun en del af test.
    • Test skal sikre, at applikationen opfylder behov og forventninger. At der ikke er nogle fejl, betyder ikke, at applikationen vil blive accepteret.
    • Test er middel, det er ikke et mål!

Fortsættes...

Del 5: Generelle testprincipper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar